secondlife animation

secondlife animation
animation control

onsdag den 30. juni 2010

Helvedsild

Helvedsild

Helvedesild (Herpes zoster virus) giver anledning til sygdommene skoldkopper (variceller) og helvedsild (herpes zoster). Mere end 90 % af den voksne befolkning har haft variceller som børn med karakteristiske blærer på huden. Efterfølgende gemmer virus sig i føle-nervebanerne i ansigtet eller andre steder på kroppen.
Typisk opstår helvedsild (herpes zoster) i de ældre leveår eller ved svækkelse. Ved sygdom i ansigtets føle-nerver kan øjenregionen angribes og give anledning til blæredannelser på ansigts- og øjenlågshuden, og specielt kan ses sår på næsetippen. Udbruddet giver smerter, og der ses forandringer i binde- og hornhinde, som minder om dem, man finder ved herpes simplex type 1 virus infektion. Behandlingen er stort set også den samme. Sygdommen kan ledsages af langvarig smertetilstand, som kræver behandling med forskellige former for smertestillende medicin.

-----------------------------------------------------------

Helvedesild - herpes zoster

Helvedesild er forårsaget af skålkoppevirus, et herpesvirus der har gemt sig i en nerve siden dengang, man havde skålkopper som barn. Viruset kan ligge i en slags dvaletilstand i mange år, indtil modstandskraften på en eller anden måde bliver svækket.
Modstandskraften eller immunforsvaret kan fx blive svækket i forbindelse med anden sygdom eller med svære psykiske belastninger og ved behandling med forskellige former for medicin, fx binyrebarkhormon. Det er oftest ældre, der får helvedesild.
Ved et udbrud af helvedesild, på latin kaldet herpes zoster, vågner viruset til dåd og medfører en betændelse i huden præcis som ved skålkopper. Der kommer ofte først en prikken og kløe i huden, og derefter en mængde små blærer med klart indhold, der efterhånden bliver gult og betændt. Efter nogle dage begynder de at tørre ud og skalle af.
Under forløbet er der ofte en svær overfølsomhed af huden, så man ikke kan tåle, at noget berører den, og der er mange smerter i området.
Behandlingen er at give stoffet aciclovir (Zovir, Zovirax, Geavir, Zoviplus), eller nyere midler af samme familie mod virus (Famvir, Zelitrex). Behandlingen skal gives hurtigt for at virke ordentligt, inden for de første tre døgn. Er afskalningen begyndt, er det ved at være for sent. Helst skal man begynde, når der kommer prikken og kløe i huden, men det kan jo være svært at vide, hvad der er på vej. Ved tidlig behandling med aciclovir nedsættes risikoen for langvarige smerter meget.
Mod smerter er det godt at smøre med lokalbedøvende liniment, fx Lidokain, og at beskytte huden mod tryk og berøring med hudvenlige kompresser. Et alternativt middel er at bruge kålblade, der er gjort bløde ved hjælp af et strygejern.
Det er også en god idé at smøre med hvedekimolie på det ramte sted, gerne 3.-4 gange dagligt, og at tage ekstra C-vitamin, fx 750 mg tre gange dagligt.

Et andet godt tip er at duppe huden med Læsø badesalt med mosepors.

Jodpræparatet povidon-jodid ( på engelsk povidone-iodine ), som desværre ikke længere kan købes i Danmark, kan i en 10% opløsning med van eller alkohol hos nogen ved påsmøring på udbruddet af helvedesild forkorte forløbet og modvirke smerterne (J Int Med Res 1977; 5: 378-81) (The Lancet Vol 364 Aug 7 2004: 502).

Citronmelisse har en betydelig virushæmmende virkning, og Mellisa Naturkosmetik har fremstillet en creme med citronmelisse mm. der kan være god at bruge ved helvedesild og andre herpesinfektioner.

Det homøopatiske middel Spenglersan G D9 kan bruges til at duppe direkte på blærerne flere gange dagligt.

Ved at bruge en opløsning af capsaicin (fra chilipeber) eller pebermynteolie på huden, der hvor kløen og smerterne er, kan de lindres betydeligt. Det sker via en påvirkning af rygmarven, hvor der findes et stof ved navn substans P, der er nødvendigt for smerternes videre passage op til hjernen. Substans P bliver udtømt/opbrugt ved påvirkningen fra capsaicin, pebermynteolie eller andet, der irriterer huden lidt.

Det samme gælder ved en anden behandling af smerterne, nemlig blokader af nerven med lokalbedøvende middel hos en speciallæge i smertebehandling (anæstesiolog). Jo tidligere denne behandling påbegyndes, jo færre efterfølgende smerter.

Magnetfeltbehandling kan være gavnlig, da den virker smertestillende og bedrer blodgennemstrømningen i området. man kan bruge faste magneter, der sættes fast på huden med hudvenligt plaster, gerne i den ende af det smertende område, der vender ind mod rygsøjlen.

Man kan også bruge pulserende magnetfeltbehandling, som man kan få hos alternative behandlere med apparatur til det.

Et magnetarmbånd (EcoFlow) kan virke i hele kroppen, da blodet passerer under armbåndet, hvilket påvirker alle blodlegemerne, så de ikke klumper sammen eller ligger i "pengeruller". Givet et bedre kredsløb.


Det bedste lægemiddel mod stærke smerter ved helvedesild er oxycodon, der tilhører de stærke opiodmidler og er på lægerecept. det virker ifølge en artikel i tidsskriftet Pain bedre end Gabapentin. (Pain 2009; 142: 209-17).
Lægemidlet Gabapentin, der er et epilepsimiddel, har også virkning mod en række nervesmerter, inklusive smerter efter helvedesild (Ugeskrift for Læger 163/4 22-1-2001). Det har desværre en række bivirkninger.

En for nyligt offentliggjort undersøgelse, viser, at man ved at kombinere en kortvarig kur med binyrebarkhormontabletter med aciclovir opnår en bedre virkning, end man kan opnå med kun et af præparaterne (Ann Intern MED 1996 Sep 1;125:376-83). For de helvedesild ramte, der på trods af behandling stadig havde smerter efter seks måneder, var der dog ikke forskel på kombinationsbehandlingen og behandling med snydemedicin (placebo).

Ved effektiv behandling falder risikoen for tilbagefald af sygdommen. Risikoen er lille, hvis man ikke er i behandling med kemoterapi eller andet, der undertrykker immunforsvaret. I disse tilfælde kan man have glæde af en forebyggende behandling med aciclovir. Man kan selv gøre meget for at nedsætte risikoen for tilbagefald ved at leve så sundt som muligt, først og fremmest med sund mad og motion. Det er meget almindeligt at være træt et stykke tid efter en virusinfektion.


Chokolade, nødder af alle arter samt gelatine kan øge risikoen for, at viruset blusser op og givet et nyt anfald af helvedesild. Årsagen er, at disse ting indeholder meget af aminosyren arginin, der nedsætter modstandskraften mod viruset.

En anden aminosyre, nemlig lysin, kan nedsætte risikoen for anfald. Lysin findes især i mælk, sojabønner og kød, også svine- og oksekød. Kan købes i kapsler fra udlandet.

Ingen kommentarer: